Lovpligtig information
I henhold til lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. skal uddannelsesinstitutionernes nøgletal fremgå af institutionens hjemmeside. For de gymnasiale uddannelser er nøgletallene:
- Fuldførelsesprocent og gennemsnitlig fuldførelsestid
- Overgang til uddannelse
- Karakterer
Fuldførelsesprocent 95.5% (skoleåret 2021/2022)
Overgang til uddannelse: 59.5 % (skoleår 2018/2019)
Karakterer: Karaktergennemsnit: 7.7% (skoleår 2021/2022)
Se flere tal i Datavarehuset via uddannelsesstatistik.dk – KLIK HER.
Arbejdet med kvalitetssikring på Munkensdam Gymnasium har til hensigt:
- at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske og regelmæssige interne evalueringer, og
- at dokumentere resultaterne af kvalitetssikringsarbejdet for omverdenen.
Kvalitetssystemet refererer til lov om gymnasiale uddannelser §10 (BEK. Nr. 479 af 18/5 2017).
Læs mere om kvalitetssystemet på MDG ved at klikke på linket:
Vi gennemfører årligt den lovpligtige elevtrivselsundersøgelse (ETU’en). Via Børne og undervisningsministeriets uddannelsesstatistik kan du få overblik over elevtrivslen på Munkensdam Gymnasium indenfor følgende områder:
- Faglig trivsel
- Social trivsel
- Læringsmiljø
- Pres og bekymringer
- Mobning
Klik her for at tilgå resultaterne af ETU’en for de seneste fire år.
Hvert tredje år foretager vi desuden en undervisningsmiljøvurdering, som du kan læse her.
Formålet med fastholdelsesstrategien på Munkensdam Gymnasium er at nedbringe fravær og frafald, identificere fraværsårsager hurtigst muligt og iværksætte støtteforanstaltninger. Se skolens fastholdelsesstrategi her.
På Munkensdam Gymnasium er vores overordnede mål at motivere og forberede eleverne til at tage en videregående uddannelse. Vi er overbeviste om, at målet nås ved, at vi skaber de bedst mulige rammer for dem. De skal gives mulighed for personlige, sociale og faglige oplevelser og succeser. Deres engagement skal vækkes, og de skal lære værdien af stærke fællesskaber. Læs skolens værdigrundlag her.
På Munkensdam Gymnasium vil vi vække vores elevers engagement. Det vil vi gøre ved at give dem rammerne til at skabe personlige, sociale og faglige oplevelser og succeser. På Munkensdam lærer eleverne, at stærke fællesskaber ofte er fundamentet for personlig succes. Denne ballast giver eleverne stort potentiale fremadrettet. Læs skolens vision og strategi her.
Undervisningen og nødvendige undervisningsmidler kan benyttes af skolens elever uden vederlag. Det forventes dog, at elever på Munkensdam Gymnasium selv anskaffer ordbøger, pc, lommeregnere og andre elektroniske hjælpemidler, papir og lignende til eget forbrug. Omfanget heraf kan maksimalt beløbe sig til 2.500 kr.
Ekskursioner og studieture: Ekskursioner er undervisning uden for skolens rammer. Bestyrelsen for Munkensdam Gymnasium har fastsat grænser for højeste elevbetaling for flerdagsekskursioner og studieture. På Munkensdam Gymnasium opdeles ekskursioner i tre typer:
Endagsekskursioner: Elevbetalingen er på maksimalt 70 kr. Deltagelse i endagsekskursioner er obligatorisk.
Flerdagsekskursioner (maks. 3 dage): Højeste elevbetaling udgør 950 kr. og deltagelse i flerdagsekskursioner er frivillig.
Udenlandsekskursioner/studieture (maks. 5 dage): Højeste deltagerbetaling udgør 4.550 kr. Beløbet dækker rejse, ophold, 1/4-pension samt lokal transport. Deltagelse i studieture er frivillig.
International klasse: For elever i den internationale klasse planlægges 3 studieture til udlandet – én på hver af de tre årgange. Det forventes, at deltagerbetalingen til de tre rejser tilsammen ikke overstiger 16.950 kr. Beløbet dækker rejse med ophold, 1/4-pension samt lokal transport.
I 1g tages på en kortere studierejse og deltagerbetalingen udgør maks. 2.650 kr.
I 2g tages på en længere studierejse og deltagerbetalingen udgør maks. 9.750 kr.
I 3g tages på en studietur af maks. 5 dages varighed, og deltagerbetalingen udgør maks. 4.550 kr.
Sproglige studieretninger: I de sproglige studieretninger arrangeres der udover studierejsen i 2g en kortere studietur eller udvekslingsrejse til de relevante lande. Deltagerbetalingen herfor er maks. 2.650 kr.
Reglerne vedr. deltagerbetaling kan læses her (§ 46)
Ifølge bekendtgørelsen om individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) i relation til fag i almen voksenuddannelse og almengymnasial uddannelse skal institutionen på sin hjemmeside offentliggøre de metoder og procedurer, som institutionen anvender ved individuel kompetencevurdering.
Se LBK nr. 606 af 23. maj 2019, Kapitel 13.
Elever, der afbryder uddannelsen, kan henvende sig til skolen med henblik på at få dokumentation for afsluttede fag – herunder evt. merit for et fags lavere niveauer.
Skriv til os
Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om dine muligheder på Munkensdam, så skriv til os.