Munkensdam musical er helt og aldeles elevproduceret. I år er det Kirstine fra 3d, der har skrevet stykket, og sammen med elever fra alle tre årgange er der blevet komponeret musik, øvet dans og skuespil, lavet PR – ja alt, hvad der skal til for at lave en stor produktion. Vi bliver lige imponerede hvert år – derfor et kæmpe TAK og et stort tillykke til alle jer super, super seje munkensdammere, der på den ene eller anden måde har været en del af årets forestilling – I er for vilde.