Musik, mediefag, drama
og billedkunst

Allerede inden du starter på Munkensdam Gymnasium, skal du vælge, hvilket kunstnerisk fag du gerne vil have i 1g. Dit valg af kunstnerisk fag foretager du på optagelse.dk, når du søger din ungdomsuddannelse. På Munkensdam Gymnasium tilbyder vi fire kunstneriske fag på c-niveau: musik, drama, mediefag og billedkunst. Dem kan du få mere at vide om her på denne side og i de fire videoer herunder. Uanset hvilket kunstnerisk fag, du vælger, så vil du opleve, at man bruger en del tid på at arbejde praktisk – faktisk er det halvdelen af undervisningstiden, der bruges på det praktiske arbejde, uanset om det så er at spille musik, lave teater, skabe film eller et kunstnerisk projekt i billedkunst. Den anden halvdel af tiden arbejder vi med teorier og begreber, som vi bruger til at forstå og analysere de forskellige kunstformer med.

Drama

  • I dramatik lærer du at lave teater og skuespil, og faget er for alle, der er klar på at udvikle sig i fællesskab med andre.
  • Vi arbejder med improvisation, dramaøvelser og replikker, der træner stemmen, kroppen og dit gåpåmod i forhold til at optræde foran andre.
  • Vi tager ind og ser professionelt teater for at opleve og forstå hvad teatret kan.
  • Det hele munder ud i et afsluttende teaterprojekt i grupper med manuskript, lyd, lys, rekvisitter, kostumer og scenografi. Produktet vises og forsvares til en evt. eksamen.

Mediefag

  • Mediefag er for alle med interesse i film og videoer af enhver slags, og som har lyst til at lære mere om film i det moderne mediebillede
  • Vi arbejder med teori, så vi bliver gode til at analysere og forstå opbygningen af film, og vi afprøver og udvikler vores viden gennem praktiske øvelser, så vi bliver gode til selv at skrive, optage, iscenesætte og redigere film
  • Vi elsker gruppearbejde og bruger det især, når vi skal arbejde kreativt med filmproduktion og øvelser. Det gælder også for den afsluttende filmproduktion, der indgår i en evt. eksamen

Billedkunst

  • Billedkunst er til alle med en interesse for kunst og visuel kommunikation – det er fx ikke nødvendigt at kunne tegne og male.
  • I billedkunst arbejder vi med forskellige genrer og stilarter. Fx maleri, street art, skulptur, samtidskunst, installation, fotografi m.m.
  • I slutningen af forløbet laver vi et ‘eksamensprojekt’ – her skal du udarbejde et værk, som du også skal vise til en evt. eksamen.
  • Eksamen i billedkunst foregår med udgangspunkt i det, man har arbejdet med og produceret i løbet af året.

Musik

  • Musik er for alle, der har lyst til at udforske og lære mere om musik. Det er altså hverken nødvendigt at kunne noder eller spille på et instrument for at vælge faget. Det får du mulighed for at prøve kræfter med i løbet af året. 
  • I musikfaget lærer du også om mange forskellige slags musikgenrer. Ved at lære hvad musikken består af, får du redskaber til at blive klogere på al den musik, der omgiver os. 
  • En stor del af musikfaget er også at spille og synge sammen. Her får du mulighed for at træde ind i et trygt og kreativt fællesskab. Dette gør vi fx, når vi har sammenspil, som også indgår i en evt. eksamen.
  • Hvis du vil have musikstudieretningen, skal du vælge musik som dit kunstneriske fag.