Ultimateholdet kvalificerede sig til DM-finalestævnet for gymnasier!

27-09-2018

 

Vores ultimatespillere på førsteholdet vandt det indledende stævne i Odense suverænt, og er dermed klar til finalestævnet, som spilles i Holbæk mandag-tirsdag den 1.-2. oktober. Vores andethold klarede sig også hæderligt, men måtte tage til takke med en tredjeplads ud af fire hold i den indledende pulje.

På trods af vanskelige forhold med megen blæst lykkedes det førsteholdet at gå ubesejret igennem puljespillet med imponerende målscore på 20-0. I semifinalen mod Odense Katedralskoles førstehold gik vi fuldt fortjent videre efter forlænget spilletid og herefter var finalen mod Aabenrå Statsskole en formsag.

Stort tillykke til de dygtige piger og drenge på ultimateholdet.

 

Efter sejren var i hus, blev der uddelt medaljer og guldkarameller til vinderholdet.