Mat A – Fysik B – Kemi B

Studieretningen er for dig, der ønsker en større indsigt i den naturvidenskabelige verden. Studieretningen arbejder med verdens fysiske og kemiske opbygning og lovmæssigheder. Store dele af baggrunden for den teknologiske revolution og udvikling behandles også.

Matematik A

Matematik har i sig selv intet med naturen at gøre, men er abstrakt og logisk opbygget af definitioner og sætninger, som kan bevises. Da der i matematikken indgår tal, sammenhænge og former, kan matematikken dog bruges til at opstille modeller til beskrivelse af fænomener inden for både de naturvidenskabelige fag og samfundsfag. I matematikken i gymnasiet indgår derfor dels den rene matematik med bevisførelser, dels anvendelser med opstilling af modeller inden for andre fagområder.

Fysik B

Fysik indebærer bl.a. læren om naturen i den bredeste betydning. Det vil sige fra et studie af altings byggesten i atom- og kernefysik til et samlet overblik over universets fortid og fremtid under emnet kosmologi. I fysikken behandles fænomener i virkeligheden ved hjælp af nogle vigtige nøglebegreber, som fx energi, kræfter, bølger og atomer Du lærer, at analysere og løse fysiske problemstillinger, udføre eksperimenter med efterfølgende behandling af data med brug af IT og gøre rede for fysiske teorier og metoder. Fysik er forudsætningen for et samfunds teknologiske og videnskabelige udvikling.

Kemi B

Ordet ”kemi” betragtes ofte, i journalistiske sammenhænge som negativt. Kemi er dog meget andet end det. Kemi bidrager blandt andet til udviklingen af nye materialer, nye lægemidler og forbedringer af eksisterende stoffer. Indsigt i denne viden, opnås igennem teori og praktiske øvelser, hvor eleverne får mulighed for at arbejde med de kemiske forbindelser. En del af denne indsigt vil være dagligdags relateret, f.eks. i form af kemi i hjemmet, olieprodukter og redox kemi.

Oversigt over fagenes niveau

alt="Billedet viser hvilke fag, man har på hvilke niveauer i studieretningen"

Modulfordelingen over de tre år i gymnasiet

alt="billedet viser en oversigt over, hvornår man har hvilke fag i løbet af 1., 2. og 3. g"

Samspillet mellem studieretningsfagene

Fysik benytter i høj grad matematik til en samlet beskrivelse af verden. Matematikken er så at sige fysikkens sprog, hvor de matematiske modeller kan eksemplificeres gennem fysik. Som eksempler kan nævnes: Radioaktivitet og eksponentialfunktioner Mekanik og differentialligninger Fysik og kemi har også et tæt og givtig samarbejde eksemplificeret ved fx spektroskopi, hvor man i fysik beskriver lysets natur, og i kemi udnytter man lysets vekselvirkning med stof til en smart analyse med moderne målemetoder. Fysik og kemi arbejder også sammen om udvikling og forståelse af energiformer – fx vedvarende energiformer.

Generelt

I fysik tager vi ofte på ekskursion til universitetsbyer, hvor vi laver spændende forsøg af forskellig art. Derudover er det en studieretning der bl.a. opfylder de umiddelbare adgangskrav til alle uddannelser inden for det naturvidenskabelige-tekniske område og de sundhedsvidenskabelige uddannelser.