Spændende feltarbejde i Fredericia

31-10-2018

I denne uge har Religion B været på besøg i Bosnisk Kulturcenter og den tyrkiske moské i Fredericia.  Det var to meget spændende og lærerige kulturmøder. I Bosnisk Kulturcenter lærte de os den muslimske bøn, og i den tyrkiske moské fik vi lov at høre kaldet til bøn og overvære selve aftenbønnen udført af moskéens tyrkiske imam. Begge steder bød på lækker forplejning, mens der blev snakket kønsroller, begravelsestraditioner og quizzet i koranen. En rigtig god oplevelse, der var med til at skabe en større forståelse for, hvad det vil sige at leve som muslim i Danmark.