At skrive i naturvidenskab

Når du skriver SRO og SRP i de naturvidenskabelige fag, er der nogle elementer, der er lidt anderledes, end i de humanistiske og samfundsfaglige fag, og som det er godt at være opmærksom på. Fx at det at redegøre spiller en anden og vigtigere rolle i naturvidenskab, og hvordan det påvirker din SRP, hvis der indgår eksperimentelt arbejde.

Processen ved eksperimentelle opgaver

Når du har valgt dit emne, går processen med at tilegne dig viden om emnet og at få indskærpet det til en problemformulering i gang. 

Dine vejledere kan sandsynligvis hjælpe dig til at finde noget standartlitteratur om emnet. Din første opgave er at læse denne litteratur og tilstræbe at forstå indholdet, gerne med hjælp fra dine vejledere.

Når du har fået en første forståelse for emnerne, skal du læse yderligere litteratur om emnerne. Det kan være dine vejledere har sådan yderligere litteratur, ellers må du selv finde den på internettet eller på biblioteket.

Det er en god idé at arbejde med det faglige indhold og teorien og gå i gang med at skrive dette inden selve skriveugerne. Forsøg og databehandling kan tage lang tid og presse dig, hvis du ikke er langt med at få det faglige og teorien på plads. 

I vejledningsperioden skal du også sammen med din vejleder nå frem til en overordnet forståelse for de forsøg, du kan lave inden for emnet. Du bør også have set det udstyr, du skal bruge, samt sat dig ind i, hvordan det virker.

Når du har fået udleveret din opgavebeskrivelse, skal du læse den igennem for at sikre dig, at den indeholder det, du og dine vejledere er blevet enige om, og evt. spørge ind til opgaveformuleringerne.

I de første 2-3 dage i skriveugen udfører du så de forsøg, som er krævet i opgaveformuleringen. Din vejleder eller en anden lærer vil være til stede alle dage og kan hjælpe dig med forsøgene. Du bør så vidt muligt databehandle forsøgene i løbet af perioden for at sikre dig, at det er anvendelige forsøg. Også her er det muligt at få hjælp af din vejleder.

Du kan med fordel udnytte skrivecampen, dvs. arbejde på skolen, så er det let at få fat på dine vejledere, hvis du har behov for det.

Redegørelse for det faglige indhold

Den teoretiske del af din opgave går ud på at formulere en gennemgang af, eller en redegørelse for emnerne ud fra den læste litteratur. I en god opgave sammenskriver du fra forskellig litteratur i stedet for blot at skrive af efter en enkelt kilde. Der kan i forskellig litteratur være forskellige notationer. Du skal i din opgave vælge én notation og gennemføre den i din opgave. 

Du kan ikke have alt det læste stof med i din opgave. Derfor er det vigtigt, at du udvælger det, der er centralt for din opgave.

Du skal også beskrive din forsøgsopstilling. Hvad har du målt på? Med hvilket udstyr? Hvordan har du målt? Hvilke styrker og svagheder er der i forhold til forsøgsopstillingen?

Tjekliste til en god teorigennemgang:

-Sammenskriver du fra flere kilder med egen notation?

-Tilføjer du de nødvendige mellemregninger til beviser og udledninger?

-Er der sammenhæng i din sammenskrivning?

-Udvælger du det relevante stof og detaljerer du det i forhold til dit projekt?

-Er de relevante dele af dit emne fuldstændigt dækket?

-Beskriver du din forsøgsopstilling, så andre vil kunne eftergøre forsøget?

Hvis det fx er en gennemgang af en matematisk teori, så behøver ikke alle beviser være med, men de centrale sætninger bør bevises, og de knap så centrale sætninger bør være med for sammenhængens skyld. Du kan evt. henvise til litteraturen for beviserne for de ikke så centrale sætninger.

Ud over at behandle de enkelte delemner skal du tilstræbe en sammenhæng i opgavebesvarelsen. Det vil bl.a. sige, at du skal koble dine to fag sammen. Fx skal det fremgå under fysikteorien, hvor du har brugt resultaterne fra matematikken, og du skal inddrage og henvise til fysikteorien i behandlingen af forsøgene.

Husk, at måledataene for forsøgene skal medtages i opgavebesvarelsen, gerne som bilag.

Taksonomi i opgaven

Taksonomi har at gøre med, hvordan du bevæger dig frem mod en samlet forståelse af dit projekts resultater. Altså fra viden om enkeltdelene, teorien, forsøget, databehandling m.m. til på en mere nuanceret og sammensat måde at kunne forklare dit projekts resultater og se det i et større perspektiv.

Denne proces kan forstås ud fra den såkaldte SOLO-taksonomi (Structure of Observed Learning Outcome), som ser sådan ud: 

Lidt forenklet kan denne proces illustreres sådan: 

De overvejelser, du gør dig om dine resultaters troværdighed er en vigtig del af dine videnskabsteoretiske overvejelser og svarer til punkt 2, 3 og 4 i den videnskabelige basismodel. I den forbindelse er det en god idé, at du i løbet af projektet gør dig nogle over, hvordan man indsamler data og sørger for at have styr på begreber som:

  • Observation 
  • Dataopsamling 
  • Kvalitative vs. kvantitative data 
  • Variabelkontrol 
  • Fejlkilder 
  • Måleusikkerheder 
  • Reproducerbarhed

Naturvidenskabelige opgaver uden eksperimenter

Skriver du i et naturvidenskabeligt fag uden at foretage egne eksperimenter eller forsøg, så skal du stadig udvælge relevant stof, redegøre for det og sammensætte det. Men i stedet for at inddrage dine forsøgsresultater skal du i stedet lægge mere vægt på at inddrage yderligere faglig viden, teorier og andres forsøgsresultater og bruge disse til at forklare konkrete problemer eller fænomener i en sammenhæng, hvor det andet fag kan indgå. Det kunne eksempelvis være i faget astronomi, hvor vi ikke umiddelbart har mulighed for at lave forsøg.