Notetagning i OneNote

Du kan bruge OneNote til at overstrege og skrive noter direkte i en pdf-tekst – på den måde kan du have alt dit arbejde med opgaven samlet på ét sted.

Her er en vejledning, både til den ‘gamle’ OneNote-version (2016) og den nye. Billederne viser dog processen i 2016-versionen. Vejledningen er primært til Windows-computere, men der er også en kort instruks til macbooks efter hver beskrivelse

Fra pdf til OneNote:

A: Sæt en enkelt tekst ind i OneNote:  

  1. Vælg ’indsæt’ og ’filudskrift’. (‘PDF’ i den nye)
  2. Find og indsæt filen (både word, pdf og billedfil kan bruges i 2016-versionen – kun pdf i den nye. I den nye skal du udskrive en wordfil fra word (se under B)
  3. Højreklik på teksten i OneNote. Vælg ’angiv billede som baggrund’. Så er du klar til at notere i teksten. Har du en macbook, skal du i stedet vælge ’indsæt’ og ’pdf-udskrift’

B: Sæt udvalgte sider fra en større fil, fx et eksamenssæt, ind i OneNote. 

Du kan også indsætte en fil fra word eller dit pdf-program. Skal du arbejde med en bestemt tekst fra fx eksamenssættet, så er det en god idé kun at sætte denne tekst ind i OneNote.

  1. Åbn pdf-filen eller word-dokumentet.
  2. Vælg ’udskriv’
  3. Vælg ’send til OneNote 2016’ eller ‘OneNote’ (for den nye)
  4. Vælg ’sider’ og angiv de sider, du vil overføre til OneNote.
  5. Tryk ’udskriv’.
  6. Nu blinker OneNote-ikonet i proceslinjen. Tryk på det. (den nye version blinker ikke)
  7. Vælg hvor i OneNote, du vil have siderne sat ind. Tryk ’OK’.
  8. Højreklik på teksten i OneNote. Vælg ’angiv billede som baggrund’. Så er du klar til at tage noter i teksten.

På en macbook kan du gøre dette ved at lave en kopi af pdf’en og så fjerne de sider, du ikke skal bruge. Det gør du i ’billedfremviser’ ved at slette siderne i oversigten i venstre side. Følg derefter samme procedure som under A.