Problemformulering_hvad

En problemformulering i et projekt med innovation fokuserer din problemstilling på det, du vil undersøge i din opgave, og hvad du vil udarbejde et løsningsforslag til. Ofte er en problemstilling eller et emne åbent og rummer flere sider, der kan undersøges. Din problemformulering skal fokusere dit arbejde. 

Konkret skal du udarbejde din problemformulering i forbindelse med den vejledning, du får i forløbet. En problemformulering skal sikre, at du får lavet en undersøgelse af dit emne, så du får inddraget relevant faglig viden og relevante metoder fra de to fag på en meningsfyldt måde.

Problemformuleringen med innovation skal angive 4 ting:

  1. Hvad vil du undersøge og analysere?
  2. Hvilke primære materialer har du tænkt sig at inddrage?
  3. Hvilke faglige teorier og metoder har du tænkt dig at anvende?
  4. Hvad skal din innovative løsning give et svar på?

De tre første punkter svarer til de tre første punkter i den videnskabelige basismodel. Det betyder, at du ikke kan undgå at gøre dig nogle videnskabsteoretiske overvejelser, når du skal udforme din problemformulering.

En problemformulering består typisk af ét eller evt. to hovedspørgsmål til problemet, som du vil besvare i opgaven. I en opgave med fokus på innovation vil spørgsmålet til den innovative løsning være dit hovedspørgsmål. Til hovedspørgsmålet skal du formulere nogle underspørgsmål, typisk 3-5, som leder direkte hen til en faglig forankret udarbejdelse af din innovative løsning. Du skal også sikre dig, at du reelt inddrager begge fag i dine spørgsmål og anvender forskellige metoder.

Hvad gør problemformuleringen god?

En god problemformulering i en innovationsopgave indeholder som regel:

  • Et relevant hovedspørgsmål, der vækker faglig undren og kalder på en relevant løsning.
  • Underspørgsmål der lægger op til at bevæge sig opad i Blooms taksonomi eller SOLO-taksonomien og danne fagligt grundlag for at udarbejde en relevant løsning.
  • Spørgsmål til årsager til (hvorfor?) eller vurderinger af (hvordan?) en sammenhæng – og ikke bare til ‘hvad’ noget er. Det er for at sikre at opgaven bliver en reel undersøgelse og ikke en form for lærebog. Dette gælder i mindre grad i opgaver med matematik og naturvidenskab, hvor der er større fokus på at redegøre for det faglige indhold og fagets teorier.
  • Spørgsmål der lægger op til en faglig undersøgelse i begge fag, og at opgaven kan ses som et argument for den konklusion, du når frem til.
  • Afgrænsning af din undersøgelse, så du kun står på mål for det, du gerne vil.
  • En overensstemmelse med dine svar til de 3 første punkter i den videnskabelige basismodel.