Analyse

I midterdelen af din opgave skal du foretage en analyse af din(e) kilde(r) eller materialer. Målet med analysen er at finde ud af, hvad kilden siger, hvordan den siger det og evt. hvilken status kilden har som udsagn. 

Det kan variere fra fag til fag, hvordan du skal gribe din analyse an. Du skal altid tage udgangspunkt i relevant faglig viden og de faglige metoder og fremgangsmåder, som gælder i de fag, du skriver i. Overordnet er det vigtigt, at du har fokus på at anvende de relevante faglige metoder, som du har valgt i dine videnskabsteoretiske overvejelser, og at du vinkler din analyse i forhold til din opgaveformulering. 

At skille materialet ad og finde det væsentlige:

Det gælder ikke om at trække al information ud af en kilde, men primært den viden, du er på jagt efter for at løse din opgave. Derfor er det ofte en dårlig idé at bruge en analysemodel som disposition for din analyse. Men en analysemodel kan være god at bruge som huskeliste til, hvad du KAN undersøge og analysere i teksten.

At analysere betyder egentlig ‘at adskille’. Du skal med andre ord ‘skille’ teksten eller kilden ad, betragte enkeltdelene, som fx sprogbrugen eller fortællerinstansen. Derefter skal du sætte dem sammen igen, så det bliver tydeligt, hvordan de virker sammen og skaber en samlet forståelse. Dette skal give en større forståelse af materialet, så dens mere eller mindre tydelige budskab eller udsagn står klart frem. 

At samle den væsentlige viden:

Jo bedre din analyse sætter de relevante dele af teksten sammen til en større forståelse af emnet eller problemstillingen, jo bedre analyse. Dette kan illustreres vha. den såkaldte SOLO-taksonomi, som ses nedenfor. Hvis du fx har tre kilder i dit statistiske materiale, så skal du forsøge at sammenholde deres udsagn og finde ligheder og forskelle. Men du bør samtidigt også overveje deres repræsentativitet og pålidelighed. Og hvis du analyserer en litterær tekst, så skal du forsøge at finde frem til den samlede virkning af fx fortælleren, sproget og miljøet, så din analyse når op på trin 4 og 5.

Disposition af analysen:
I store træk kan din analyse følge denne disposition:
-Præsentation af teksten
-Resume
-Analyse
-Fortolkning / Vurdering
-evt. delkonklusion

Analysen, fortolkningen og/eller vurderingen behøver ikke holdes strengt adskilt, men kan godt foregå imellem hinanden i løbet af teksten

At dokumentere:
Det er helt centralt i analysen, at du kan underbygge din analyse og fortolkning ved at henvise til teksten eller materialet. Egentlig skal du betragte din analyse som et argument for, at materialet skal læses på den måde, som du gør. Det gode argument i en analyse lyder noget i denne stil: “Teksten udtrykker dette, fordi der står…” Derfor skal du jævnligt i den analyse give et citat fra teksten, eller stille flere konkrete steder dit materiale sammen som en dokumentation for din forståelse af teksten. 

Rent praktisk kan du, for at sikre at citaterne indgår fornuftigt i sammenhængen, gå frem efter det såkaldte PEEL-princip. Det går ud på, at du kan bygge din analyse op efter denne struktur:

 

Eksempel på analyse i engelsk:
I eksemplet er vi både dybt nede i teksten på ordniveau, både syntaktisk og indholdsmæssigt, der bruges fagterminologi og det fremgår, at hele bogen har været i spil.

(…) Appellen til følelserne er særlig tydelig, når Fallon skriver i lav stil og talesprog i forbindelse med de autobiografiske sektioner. Disse sektioner er også forholdsvist lette at læse[3], da de er præget af korte sætninger, og sætningsopbygningen er primært parataktisk. Der står bl.a.: ”But I dont´t get it. If what I´m doing is not wrong in any fundamental way, who cares? Well, here is the rub. People could, again as I am told, take the things the wrong way…”[4].

I dette citat er der bl.a. fyldordet ’well’, som er typisk for talesprog, og i denne sammenhæng vil det være en indikation på lav stil. Der kommer desuden et idiom, ’here is the rub’, lige efter fyldordet, som gør sproget mindre formelt. I citatet henvender Fallon sig også til modtageren med det retoriske spørgsmål ’who cares?’. Retoriske spørgsmål er et gennemgående sprogligt kneb, Fallon benytter sig af i bogen og i nogle af kapiteloverskrifterne, hvilket fanger opmærksomheden og inddrager modtageren. (…)

1: Fallon, s. 105, l. 17-22.
2: Ibid., s. 9, l. 1-5.
3: Der er beregnet LIX for første afsnit på side 204, som scorede 30,6, svarende til middel sværhedsgrad.
4: Fallon, s. 9, l. 1-5.