Problemstilling

Hvad er en problemstilling?
Det lyder måske voldsomt at tale om ’problemer’ som udgangspunkt for din opgave. Men her skal du nærmere tænke det som noget, der kalder på en ’faglig undren’. Noget man fx kan spørge til hvorfor det egentlig er sådan? Eller hvordan hænger det egentlig sammen? Dvs. noget, der kunne være relevant at udarbejde et fagligt svar på. 

Eksempel samfundsfag:
Arbejder du i samfundsfag med emnet ‘velfærdsstaten’ med fokus på ældreplejen, så kunne man fx undre sig over spørgsmål som: “Ses der en stigende systematisering af hjemmeplejen?” Eller “Hvordan påvirker det de ældre, at der systematiseres på ældreområdet?

Eksempel – dansk:
En danskfaglig problemstilling kunne lyde: ”Hvorfor handler digte i 1930’erne pludselig om arbejderes forhold?” eller ”Hvorfor er 1980’ernes digtere så interesserede i storbyen, når de samtidigt er kritiske overfor det moderne samfund?” Faktisk kan problemstillinger ofte formuleres som sådan et paradoks eller en modsætning.

Eksempel – naturvidenskab:
Naturvidenskab kan både indgå i teoretiske- og eksperimentelle opgaver. Samtidig er der forskel på de naturvidenskabelige fag. Biologi, bioteknologi og naturgeografi kan i teoretiske opgaver arbejde med en sag eller en problemstilling som beskrevet ovenfor. Derimod vil matematik, fysik og kemi i teoretiske opgaver som regel arbejde med et emne.  Her vil udgangspunktet, eller ‘problemstillingen’ snarere lyde som sådan: “Jeg vil undersøge emnet…