Problemformulering

En problemformulering fokuserer din problemstilling på det, du vil undersøge i din opgave. Ofte er en problemstilling bred og rummer flere sider, der kan undersøges. Derfor er det vigtigt at fokusere, inden du går i gang med opgaven – det skal din problemformulering gøre. 

En problemformulering skal sikre, at du får lavet en undersøgelse af dit emne, så du får inddraget relevant faglig viden og relevante metoder fra de to fag på en meningsfyldt måde.

Problemformuleringen skal angive 3 ting:

  1. Hvad vil du undersøge og analysere?
  2. Hvilke primære materialer har du tænkt sig at inddrage?
  3. Hvilke faglige teorier, metoder og eksperimenter har du tænkt sig at anvende?

Disse tre punkter svarer til de to første punkter i den videnskabelige basismodel. Det betyder, at du ikke kan undgå at gøre dig nogle videnskabsteoretiske overvejelser, når du skal udforme din problemformulering. Du kan læse mere under menupunktet om ‘videnskabsteori’.

En problemformulering består typisk af ét eller evt. to hovedspørgsmål til problemet. Dog angiver man i eksperimentelle opgaver  og i nogle naturvidenskabelige fag ofte opgavens emne fremfor at formulere hovedspørgsmål. Men både til hovedspørgsmålet og emnet skal du formulere nogle underspørgsmål, typisk 3-5, som leder direkte hen til en samlet besvarelse på hovedspørgsmålet eller emnet.  Du skal også sikre dig, at du reelt inddrager begge fag i dine spørgsmål og anvender forskellige metoder.

Hvad gør problemformuleringen god?

En god problemformulering indeholder som regel:

  • Et relevant hovedspørgsmål, der vækker faglig undren – dog ikke nødvendigvis i eksperimentelle opgaver.
  • Underspørgsmål, der lægger op til at bevæge sig opad i Blooms taksonomi eller SOLO-taksonomien og ligger i naturlig forlængelse af hinanden.
  • Spørgsmål til årsager til (hvorfor?) eller vurderinger af en sammenhæng (hvordan?) – og ikke bare til ‘hvad’ noget er. Det er for at sikre, at opgaven bliver en reel undersøgelse og ikke en form for lærebog. Dette gælder i mindre grad i opgaver med matematik og naturvidenskab, hvor der er større fokus på at redegøre for det faglige indhold og fagets teorier.
  • Spørgsmål, der lægger op til en faglig undersøgelse i begge fag, og at opgaven kan ses som et argument for den konklusion, du når frem til.
  • Afgrænsning af din undersøgelse, så du kun står på mål for det, du gerne vil.
  • En overensstemmelse med dine svar til de 3 første punkter i den videnskabelige basismodel.

Eksempler hovedspørgsmål:

Ex. på et svagt hovedspørgsmål: ”Hvad kendetegner det moderne gennembrud? ” (Her mangler et fagligt problem, et fokus og et spørgsmål til sammenhænge)

Ex. på et bedre: ”Hvordan skildres kvindens position i samfundet omkring 1870 i Henrik Ibsens ”Et Dukkehjem”? (Spørgsmålet er præcist, fokuseret og kræver analyse og faglig vurdering).

Hvordan får jeg lavet en problemformulering?

Det kan være en lang og besværlig proces at finde frem til din problemformulering. Et par gode råd er:

  1.  At bruge de klassiske hv-spørgsmål (hvem? hvad? hvorfor? hvordan? osv.) til at formulere spørgsmål til det, du finder interessant eller vigtigt indenfor emnet.
  2. Når du har formuleret en række spørgsmål, skal du prøve at sortere i dem og vurdere dem. Hvilke virker vigtigst og mest overordnede? Efterhånden får du på den måde et greb om, hvad du skal undersøge i din opgave. Her kan du også få faglig hjælp fra din lærer eller vejleder.
  3. En anden metode er Flyums 7-punktsmodel. Den har også til formål at hjælpe dig med at indkredse dit problem. Den kan du læse mere om under ‘skriveprocessen’ i skrivepilen.

 

Eksempler på problemformuleringer:
Her får du eksempler på to konkrete problemformuleringer, som måske kan inspirere dig til at udforme din egen.

Læg mærke til, at der i parentes står, hvilket niveau i opgaven de enkelte spørgsmål svarer til. Og under menupunktet ‘Opgaveformulering’ kan du finde de tilhørende opgaveformuleringer. 

 

Eksempel 1: Dansk og samfundsfag:
Hvordan påvirker overvågning mod terror, som konsekvens af katastrofen ”9/11”, det danske samfund?

  • Hvilke konsekvenser med henblik på overvågning førte katastrofen ”9/11” til i det danske samfund, samt specifikt hvilke nye muligheder for overvågning medførte disse? (redegørende)
  • Hvorledes skildres tankegodset om overvågning, og hvorledes afspejles konsekvenserne af katastrofen, med henblik på overvågning, i romanen ”Det syvende bånd” af Svend Åge Madsen? (analyserende)
  • Hvilke virkninger kan overvågning mod terror have på tryghedsopfattelse og identitet hos befolkningen med inddragelse af ”Det syvende bånd”? (vurdering)

Materiale: Regeringens terrorpakker, Svend Åge Madsen “Det syvende bånd” (2006). Michel Foucault og David Lyons teorier om overvågning.

Metode: Kvantitativ metode i samfundsfag, socialhistorisk læsning i dansk.

 

Eksempel 2: Matematik og fysik:
Hvad er dæmpede svingninger, og hvordan kan de modelleres?

  • Hvad er dæmpede svingninger? Her vil jeg eksperimentelt undersøge bevægelsesligningerne for forskellige dæmpede svingninger, og hvordan svingningerne ændrer sig med ændret dæmpning.
  • Hvordan kan de modelleres? Her vil jeg detaljeret undersøge de(n) matematiske model(ler), der kan beskrive dæmpede svingninger, og hvilke bevægelsesligningerne for dæmpede svingninger de forudsiger.
  • Passer modellerne med eksperimenterne? De teoretiske modeller vil jeg sammenligne med mine eksperimenter for at se, om de kan beskrive eksperimenter og evt. hvilken model, der passer bedst.

Materiale: Som omtalt vil jeg benytte diverse matematik- og fysikbøger, bl.a. det hæfte: Kjeld Reese: Lineære differentialligninger, som min vejleder har udleveret. Jeg har også fundet ……….

Til forsøgene vil jeg benytte fysiklaboratoriets dataopsamlingsudstyr til fx at undersøge svingende fjedre med påsatte papstykker.

Metode: Jeg vil dels indhente teoretisk viden ved at læse i matematik- og fysikbøger, der omtaler emnet, og dels indhente empiri ved at udføre eksperimenter i laboratoriet.