Indledning

Man kan let komme til at gøre for lidt ud af indledningen, men det er et meget vigtigt afsnit i opgaven. Indledningen skal sætte din undersøgelse godt i gang ved at sætte rammen for din opgave og give en klar forståelse af, hvad din opgave og undersøgelse handler om. Man kan med et billede sige, at indledningen skal trække dit emne og dine tekster ind i ‘din opgaves laboratorium’. Indledningen skal altså føre hen til din opgave og ikke fx ligne et afsnit til en lærebog om dit emne.

Frem mod det moderne gennembrud tegnede der sig en tydelig modsætning mellem den verden, den danske litteratur skildrede og den virkelighed, der udspillede sig udenfor danskernes vinduer. Den 3. november 1871 går Georg Brandes på talerstolen på Københavns Universitetet og forelæser over emnet ”Hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur.”[1] Ved at introducere europæiske litterære idéer, forsøger Brandes at vække litteraturen fra den tornerosesøvn, som den havde befundet sig i under romantikken. En af Brandes’ hovedpointer var, at litteraturen skulle beskæftige sig med den omgivende virkelighed og bruges til at sætte problemer under debat. Et af de problemer, Brandes mente, at man skulle forholde sig til, var den sociale ulighed, der herskede i samfundet - både i by og på land. På landet så man tydelige klasseforskelle, f.eks. mellem bønder og husmænd. Brandes’ forelæsninger førte til, at den laveste klasse på landet fik et ”talerør” gennem forfattere og kunstnere - f.eks. Pontoppidan og Brendekilde, der via litteratur og billedkunst udtrykker sympati for landsamfundets fattigste og herved udtrykker kritik for de sociale forhold på landet.

I det følgende vil jeg først og fremmest redegøre for klasseforskellene på landet i slutningen af 1800-tallet ved bl.a. at inddrage økonomiske og politiske faktorer, der var afgørende for de sociale uligheder. Derefter vil jeg lave en analyse og fortolkning af novellen ”Naadsensbrød”(1895), skrevet af Henrik Pontoppidan, med særlig fokus på miljøet. Endvidere vil jeg lave en kildekritisk analyse af maleriet ”En Landevej”(1893) malet af H.A. Brendekilde, hvori jeg sammenligner skildringen af fattiges vilkår med Pontoppidans beskrivelse i novellen. Afslutningsvis vil jeg diskutere, hvordan Pontoppidans beskrivelse lever op til Georg Brandes tanker i det moderne gennembrud.

[1]Fibiger, Johannes & Lützken, Gerd: ”Litteraturens veje”, Gads Forlag, 1998, s. 181

Den gode indledning forklarer:
A) Hvorfor dit emne og dine tekster er vigtige at beskæftige sig med. Dette skal du begrunde fagligt og objektivt og ikke kun med, at du selv finder opgavens indhold vigtigt. Prøv gerne at vække læserens interesse for dit emne.

B) Hvad formålet med din opgave er. Hvad er det, du vil undersøge og have svar på? Det kan du evt. formulere som et spørgsmål. Du kan også skrive, hvilke antagelser eller hypoteser, du har haft undervejs. Du kan ligeledes vælge at antyde resultatet af dine undersøgelser allerede her i indledningen.

C) I en kort gennemgang hvilke afsnit, din opgave rummer, så din læser er forberedt på, hvad der kommer.

D) Hvilke primære materialer og tekster, du arbejder med i opgaven og hvilke metoder, du går frem efter. Det kan fx være den kildekritiske metode, nykritisk metode eller andet. Læs mere om dette i analyseafsnittet.

Overordnet kan man sige, at du i indledningen skal omskrive din opgaveformulering på en måde, så du med nogle andre ord får forklaret, hvad du vil gøre i opgaven.

Helt praktisk, så skrives indledningen nok bedst færdig som noget af det sidste i opgaven. Men det er et godt tip, at gå frem sådan, at du så hurtigt som muligt i opgaveforløbet skriver et udkast til indledningen, som du så redigerer i efterhånden, som du får et større overblik over opgaven.