Diskussion og vurdering

Som regel vil der til sidst i din opgaveformulering stå, at du skal diskutere eller vurdere noget centralt for din opgave. Diskussionen og vurderingen hører til de højeste taksonomiske niveauer og er derfor en vigtig del af din opgave. Diskussionen og vurderingen skal afklare, hvor gyldigt det, du har fundet ud af, kan siges at være eller hvilke andre måder, man kunne se dit emne på. Diskussionen og vurderingen ligner hinanden på flere punkter. Her kommer en kort forklaring af, hvad de to genrer går ud på.

Diskussion:
Ordet ’diskussion’ kommer af det latinske ord for at ryste noget. I diskussionen skal du ’ryste’ din opgave for at se, om den holder. Det gør du ved at stille den i forhold til nogle nye aspekter, synspunkter eller vinkler i forhold på dit emne. Det kan du gøre ved at sætte teksten i forhold til andre tekster fra perioden eller periodens karakteristiske træk. Er dit tekstmateriale repræsentativt for perioden. Hvis der findes andre holdninger på dit emne eller dine tekster, så er diskussionen stedet, hvor du skal holde dem op mod hinanden. Er det rimeligt at tage de valg, som du har taget i opgaven? I diskussionen skal du argumentere fagligt for de synspunkter, du bringer på banen.

Vurdering:
En vurdering er en faglig stillingtagen. Det kan være til den tekst, du har arbejdet med. Her kan det fx være relevant at forsøge at give en vurdering af, hvilken indflydelse teksten og dens synspunkter har fået, og om den er relevant at arbejde med i forhold til emnet. Men husk, at det skal være en faglig vurdering, så du vurderer ud fra relevant, faglig viden. I vurderingen kan det derfor være nødvendigt først at lave en kort diskussion, inden du kan foretage din vurdering.

Den kildekritiske analyse kan derfor indgå som en del af vurderingen, særligt når der er tale om en litterær tekst.

Vurderingen kan også handle om din egen opgave, og om den undersøgelse, du har lavet, er relevant og har ført til vigtig viden? Eller om du kunne have skruet din undersøgelse anderledes sammen?

Diskussion og vurdering har dermed ting til fælles og kan rumme aspekter af hinanden, som at:

  • kaste nyt lys over dit tekstmateriale.
  • trække tråde fra dine tekster til andre tekster og/eller perioden.
  • gøre dit tekstmateriales placering og gyldighed klart.

Hvad kan man diskutere og vurdere?

DANSK HISTORIE

-Er din tekst repræsentativ for perioden og genren?

-Hvordan stemmer teksten overens med andre tekster og tendenser fra perioden? (perspektiverende)

-I hvilken grad kan tekstens budskab ses som udtryk for dit emne? Hvorfor? Hvorfor måske ikke så meget?

-Hvilken betydning har teksten haft i samtiden og/eller eftertiden.

-Hvordan står opgavens fremstilling i forhold til andres syn på tiden? Har andre historikere et andet syn?

-Hvilken betydning har teksterne haft i samtiden og/eller eftertiden.

-Hvad repræsenterer teksten/kilden?

 

Typiske formuleringer i diskussionen og vurderingen kunne være:
Derimod…
Tværtimod…
Alligevel…
På den anden side…
Man kan også hævde…
Ikke desto mindre…
Med i betragtning skal tages…
Disse ting peger på at…
Dermed står det klart, at…
Selvom X påstår at, må man fastholde…
m.fl.

 

Eksempler:
Eksempel på diskussion med danskfagligt fokus:

Den forandring Pontoppidan beskriver er helt i overensstemmelse med Georg Brandes, som var den der primært formulerede tankerne i , Det Moderne Gennembrud. Georg Brandes kritiserede ved sin forelæsning, “Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur”, de danske forfattere for, at deres udgivelser ikke forholdt sig til samtiden og ikke bidrog til samfundsdebatten. Brandes var af den overbevisning, at ”En levende litteratur kendes på, at den sætter Problemer under Debat.” Det er netop hvad Pontoppidan gør i novellen ”Naadsensbrød”. Pontoppidan erstattede romantikkens idylliske portrætter af livet på landet med samfundskritiske historier fra den barske virkelighed. Disse historier og generelt set Pontoppidans skrivestil lever utrolig godt op til Georg Brandes’ opfordringer og tanker. Georg Brandes har uden tvivl spillet en essentiel rolle, når det kommer til den litterære udvikling og skød med sin kontroversielle holdning om den frie tanke det moderne gennembrud i gang (…)

Eksempel på diskussion med historiefagligt fokus:

De tre historiske tolkninger af årsagerne bag den franske revolution er præget af den tid, de er skrevet i. Derfor når de frem til forskellige tolkninger. Forskellene skyldes også, at der er fokus på forskellige dele af bevægelsen i den franske revolution. Hver tolkning afhænger af, om historikeren opfatter de sociale uroligheder eller den politiske revolution som den vigtigste faktor. Det er derfor muligt at opfatte alle tre tolkninger som sande på samme tid.

(Eksemplet er hentet fra Larsen&Madsen: ”DHO – en skriveguide, Gyldendal.)