Videnskabsteori

Forløbet om digital dannelse kommer omkring nogle af de farer der er ved at tilegne sig viden igennem medierne på nettet i dag. Vi påvirkes fx af influencers og lobbyister, som vil sælge os varer og verdenssyn – nogle gange uden den helt store baggrund i fakta og videnskab. Alle kan publicere på nettet og derfor er det en stor blanding af troværdig og utroværdig viden. Samtidig har de etablerede mediehuse som aviser og tv-stationer færre midler til at faktatjekke og grave i historier. Derfor har fx Fake News gode vækstbetingelser i nutidens medieverden.

Dele af forløbet kredser netop om spørgsmål omkring, hvordan vi kan afsløre tvivlsomme sandheder og hvad sand viden i det hele taget er? Det kan du læse mere om i kapitel 1 af Basal videnskabsteori. I den forbindelse har den digitale dannelse til formål at give dig værktøjer til at navigere på nettet og både finde frem til og være med til at producere brugbart indhold.