Blooms taksnomi og skriverpositioner

Dig som skribent:
I gymnasiet er din rolle som skribent først og fremmest faglig og saglig. Det, der vægtes, er din evne til at behandle et emne fagligt og objektivt på forskellige vidensniveauer fra redegørelsen, som er den mest enkle, til en vurdering.
Din egen uforbeholdne mening om en tekst eller et emne har ikke i sig selv stor værdi. Det er måske en lidt anderledes rolle, end du kender fra folkeskolen, for når du skriver i gymnasiet skal du være objektiv og underbygge det du skriver.

Blooms taksonomi:
Bloom taksonomi angiver værdien af forskellige vidensniveauer, fra de lavere som ’viden’ og ’forståelse’ til de højere og mere komplicerede som ’syntese’ og ’vurdering’. En god opgave skal derfor også besvare spørgsmålene på de højere taksonomiske niveauer.

 

Bloom

 

Taksonomien er originalt opdelt i seks niveauer (se figur), men forenkles ofte til tre trin for overskuelighedens skyld:

  1. Det redegørende niveau. (Viden og forståelse af viden)
  2. Det analytiske niveau. (Nedbryde stoffet dets enkeltdele, afdække forholdet mellem de enkelte dele og se underliggende/gennemgående strukturer og sammenhænge).
  3. Det vurderende niveau. (En selvstændig diskussion, vurdering og perspektivering af det behandlede materiale).

En problemformulering eller en opgaveformulering i større opgaver skal derfor sikre, at du når op de høje taksonomiske niveauer.
Du skal være opmærksom på de krav, der er til redegørelse, analyse, diskussion, perspektivering og vurdering i det fag du skriver i.