Citater og litteraturhenvisning

I en skriftlig opgave i gymnasiet er det vigtigt, at du har styr på, hvordan man laver noter og litteraturhenvisninger, og hvordan du opstiller din litteratur i en litteraturliste til sidst i opgaven. Og det er i højeste grad vigtigt, at du får lavet en litteraturhenvisning, når du henter din viden fra en bestemt bog eller en bestemt side på nettet. Igennem din opgave skal det være klart for den, der læser den, hvor du har hentet din viden fra, ellers risikerer du at blive anklaget for plagiat.

Noter:

Hvis du har brug for at lave noter til din opgave undervejs, så benyt dig af ’fodnoter’. Dvs. noter, der står i bunden af siden. Word har fx indbygget en smart funktion til at lave fodnoter og sørger automatisk for nummerering.

 

Litteraturhenvisninger:

Når du citerer fra en tekst, eller bygger din fremstilling på noget, du har læst et bestemt sted, så skal du lave en litteraturhenvisning. Formålet med en litteraturhenvisning er, at din læser kan kontrollere, hvordan du er nået frem til din viden. Litteraturhenvisninger er derfor en del af opgavens videnskabelige redelighed.

Du kan skrive din litteraturhenvisningen som en fodnote, eller blot i en parentes efter den tekst, du vil henvise til. Reglen for henvisningen er, at der skal være tilstrækkelig information til at finde den litteratur, du henviser til i litteraturlisten bag i opgaven. I udgangspunktet skal du altid medtage forfatterens efternavn, årstallet for udgivelsen og sidetallet, du henviser til i litteraturen, fx (Andersen, 2007, s.23). Hvis en af tingene, fx forfatternavnet, allerede er nævnt i teksten lige inden, så kan det udelades i henvisningen. Skulle der være flere værker af samme forfatter fra samme år i din litteraturliste, skal du også skrive titlen.

Hvis du flere gange i træk henviser til det samme værk, så kan du bruge forkortelsen ’ibid.’ (i samme værk), dvs, (Ibid., s.24).

Det er vigtigt, at du er konsekvent og henviser på samme måde igennem hele opgaven.

Henviser du til artikler og lignende på hjemmesider, så skal netadressen ikke stå i litteraturhenvisningen. Her skal du blot skrive kilden og titlen. Fx BBC.com: “Syria conflict: Kerry seeks to narrow divisions with Russia.” (se eksempel her). Kender du forfatterens navn og udgivelsesdato, så kan du opstille henvisningen som ved bøger. Netadressen angiver du i litteraturlisten.

 

Særligt for naturvidenskabelige fag

I de naturvidenskabelige fag er teoridelen hovedsageligt en sammenskrivning af forskellige kilder. Det er væsentligt her at påpege, at der i disse fag skal ske omformulering til egne ord. Der må som hovedregel ikke skrives direkte af. Hvis der bruges direkte afskrift, skal det angives som citat efter retningslinjerne ovenfor. Man kan nøjes med at skrive forrest i et afsnit, at det efterfølgende bygger på …, hvis der er en hovedkilde.

billede1

Litteraturlisten:

Opstilles til sidst i opgaven, alfabetisk efter forfatternes efternavne

  • Forfatterens navn
    (efternavn, fornavn, mellem-
    navn)
  • Titel på bog eller artikel
  • Udgave af bog
    (hvis det ikke er den første)
  • Forlag eller udgivelsessted
  • Årstal for udgivelse

Artikler i bøger eller tidsskrifter:

  • Forfatter
  • Titel
  • ‘I’ eller ‘in’
  • Oplysningerne fra bogen eller kilden som ovenfor.

Eksempel:

Lønstrup, Lars: Speciale uden vejledning. I: Universitetsavisen, 1996, nr. 6, 11. april 1996, s. 3

Elektroniske kilder:

Bruger du artikler fra nettet, så skal du behandle dem som andre kilder, men du skal tilføje:

  • url-adresse
  • dato for brug

Eksempel:

Dahl, Anders m.fl.: ”USA’s udenrigspolitik overfor Iran og Irak”, 2006. En projektrapport fra RUC.http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/1843/1/Helt%20færdigt%20projekt%207%20juni.pdf. Hentet den 17. maj 2011

 

Lyd og billeder

Her tænkes for eksempel på dokumentar- og spillefilm, klip fra YouTube, billeder fra Googles billedarkiv m.v.

Drejer det sig om dokumentar- og spillefilm udgivet på DVD eller video, anføres

  • titel
  • instruktør
  • produktionsselskab
  • produktionsår
  • en kort beskrivelse af, hvad der er filmens emne

Eksempel:

– Shakespeare in Love. John Madden. Universal Pictures, 1998. (En fiktiv fortælling om tilblivelsen af ’Romeo & Juliet’).

Drejer det sig om klip fra YouTube, nyhedsmedier o. lign anføres

  • navn på producent, hvis en sådan foreligger
  • titel, hvis en sådan foreligger
  • årstal, hvis et sådant foreligger
  • en kort beskrivelse af, hvad emnet på netsiden er
  • url
  • den elektroniske adresse
  • dato hvornår materialet sidst blev hentet

Eksempler:

Huntington, Samuel om civilisationers sammenstød. Klip fra YouTube. http://www.youtube.com/watch?v=5huB7mW9FXI. Hentet den 17. maj 2011.