Bloom og SOLO-taksonomi

En problemformulering eller en opgaveformulering i større opgaver vil typisk være bygget op omkring en videnstaksonomi. Det vil sige en bestemt forståelse for, hvordan man viser, at man har viden om et emne på et højt niveau. De to typiske taksonomier i gymnasiet er Blooms- og SOLO-taksonomien.

Det er en fordel for dig at kende disse taksonomier, for de kan hjælpe dig til at forstå, hvordan du kan lave en opgavebesvarelse på højt niveau. Det er vigtigt, at du svarer på alle punkter eller spørgsmål i din opgave- eller problemformulering. Men du skal også tænke på, at det er vigtigt, at din opgave ikke har sin hovedvægt på de lavere taksonomiske niveauer.

Blooms taksonomi:

Blooms taksonomi angiver værdien af forskellige vidensniveauer, fra de lavere som ’viden’ og ’forståelse’ til de højere og mere komplicerede som ’syntese’ og ’vurdering’. En god opgave skal derfor også besvare spørgsmålene på de højere taksonomiske niveauer.

Taksonomien er originalt opdelt i seks niveauer (se figur), men forenkles ofte til tre trin for overskuelighedens skyld:

  1. Det redegørende niveau. (Viden og forståelse af viden)
  2. Det analytiske niveau. (Nedbryde stoffet dets enkeltdele, afdække forholdet mellem de enkelte dele og se underliggende/gennemgående strukturer og sammenhænge).
  3. Det vurderende niveau. (En selvstændig diskussion,  vurdering og perspektivering af det behandlede materiale).

 

bloom

 

bloom2

 

Solo-taksonomien:

SOLO står for Structure of the Observed Learning Outcome. Den anvendes især i de naturvidenskabelige fag og i matematik, men kan også bruges i de humanistiske og samfundsvidenskabelige. SOLO-taksonomien bygger på, at viden er sammensat af elementer. Jo flere elementer du kan sætte sammen på en korrekt måde, så viden forøges, jo højere niveau er den på. SOLO-taksonomien er inddelt i 5 trin:

 

Trin 1: Før strukturelt niveau:

Man kender fakta, men kan ikke sætte dem sammen i struktur.

 

Trin 2: Enkelt strukturelt niveau:

Man har forståelse af indlysende og enkle sammenhænge, men uden forståelse for dybere sammenhæng.

 

Trin 3: Det fler-strukturelle niveau:

Man ser mange sammenhænge, men ikke de overordnede.

 

Trin 4:  Det relationelle niveau:

Man ser både sammenhænge mellem enkelte dele og den overordnede sammenhæng.

 

Trin 5: Det udvidet abstrakte niveau:

Her kan man også generalisere og perspektivere viden.

Et eksempel fra matematik kunne være forståelsen af Pythagoras’ læresætning:

Trin 1: Du kender Pythagoras’ læresæning.

Trin 2: Du ved at den kun gælder i retvinklede trekanter og kan beregne siden c, hvis de to øvrige sider kendes.

Trin 3: Du kan bruge generelle begreber som kateter og hypotenuse. Du er i stand til at finde en vilkårlig af siderne og kan anvende Pythagoras i mere komplicerede opgaver med f.eks. en ligebenet trekant.

Trin 4: Du kan gennemføre et bevis for Pythagoras’ læresætning.

Trin 5: Du kan anvende Pythagoras’ læresætning i forbindelse med vektorer og beviser inden for andre matematiske emner. (Eksemplet er hentet fra: http://www.greve-gym.dk/Default.aspx?ID=1913)