Talepapir

Et talepapir er en disposition i stikords- eller oversigtsform til det mundtlige oplæg ved eksamen eller fremlæggelsen. Det bygger på din synopsis, men skal opfylde nogle lidt andre krav end synopsen. Når du skriver dit talepapir skal du tænke på at du:

  • Ha` en god struktur i dit oplæg. Begynd fx med at sige, hvad du skal sige noget om hvornår: “Først vil jeg…dernæst…osv”. Og lad din konklusion stå klart i forhold til din problemformulering.
  • At du udbygger og uddyber din synopsis. Du skal ikke bruge al tiden på at gentage, hvad der står i synopsen. Måske har du fundet ud af mere i mellemtiden, som du nå kan føje ind, og der kan være detaljer, som det er vigtigt at få uddybet.
  • Det kan være en god idé at gemme noget stof til selve eksamen og have det med som en ekstra vinkel på emnet. Fx en ny undersøgelse eller en perspektivering til et nyt område.
  • Overvej om du kan visualisere eller på anden måde gøre dine pointer eller resultater levende. Måske med en planche, en tekst, en model eller måske ligefrem æbler som Hans Rosling gjorde, da han skulle forklare hvordan verden hænger sammen på DR2.Sørg for at øve dig så meget på din fremlæggelse, at du næsten ikke selv behøver at kigge på talepapiret. Det tæller ikke meget at sidde og læse op til eksamen, men det er et vigtigt led i din forberedelse – og kan redde dig hvis den berømte klap skulle gå ned.
  • Du kan også uddele dit talepapir til din lærer og censor, så de kan følge med i din fremlæggelse.

Du kan hente en skabelon til talepapir ved at klikke her; Skabelon til talepapir