Problemstilling og problemformulering

Problemstilling og problemformulering

DHO-opgaven skrives på baggrund af en opgaveformulering. En opgaveformulering er udarbejdet på baggrund af en problemstilling og en såkaldt problemformulering.

I DHO’en skal du træne disse tre dele, så du kan udføre dem selvstændigt i SRP’en. Derfor vil din lærer undervejs i DHO-forløbet hjælpe og støtte dig, så du på en overskuelig måde kan lære at arbejde med dem. Men her får du alligevel en forklaring på, hvad der menes med en problemstilling og en problemformulering.

 

En opgaveformulering tager udgangspunkt i en problemstilling – men hvad er det?

Det lyder måske voldsomt at tale om ’problemer’ som udgangspunkt for din opgave. Men her skal du nærmere tænke det som noget, der kalder på en ’faglig undren’. Noget man fx kan spørge til hvorfor det egentlig er sådan? Eller hvordan hænger det egentlig sammen? Dvs. noget, der kunne være relevant at udarbejde et fagligt svar på. I DHO-forløbet vil din lærer undervejs udfordre dig til at formulere problemstillinger til de emner og tekster, I arbejder med.

Fx kunne en problemstilling lyde: ”Hvorfor handler digte i 1930’erne pludselig om arbejderes forhold?” eller ”Hvorfor er 1980’ernes digtere så interesserede i storbyen, når de samtidigt er kritiske overfor det moderne samfund?” Faktisk kan problemstillinger ofte formuleres som sådan et paradoks eller en modsætning.

 

Hvad er en problemformulering?

Skridtet videre mod din opgaveformulering er at udarbejde en problemformulering. En problemformulering fokuserer din problemstilling på det, du vil undersøge i din opgave. Ofte er en problemstilling bred og rummer flere ting at undersøge, derfor er det vigtigt at fokusere, inden du går i gang med opgaven – det skal din problemformulering gøre.

Problemstillingerne ovenfor rummer også mulighed for at undersøge flere ting. Fx kan man undersøge, hvordan storbyinteressen sprogligt kom til udtryk? Og man kan fokusere på bestemte digteres måde at arbejde med storbyen på osv. Men en god opgave har altid et fokus på en bestemt side af problemstillingen.

En problemformulering består derfor af ét eller evt. to hovedspørgsmål til problemet, som du vil besvare i opgaven. Dertil skal du formulere nogle underspørgsmål, typisk 2-5, som leder direkte hen til det samlede svar på hovedspørgsmålet. Hoved- og underspørgsmål skal hænge sammen, og du skal sikre dig, at de reelt inddrager begge dine fag.

 

Hvad gør problemformuleringen god?

En god problemformulering indeholder som regel:

  • Et relevant hovedspørgsmål, der vækker faglig undren.
  • Underspørgsmål, der lægger op til at bevæge sig opad i Blooms taksonomi eller SOLO-taksonomien og ligger i naturlig forlængelse af hinanden.
  • Spørgsmål til årsager til (hvorfor?) eller vurderinger af (hvordan?) en sammenhæng – og ikke bare til ‘hvad’ noget er. Det er for at sikre at opgaven bliver en reel undersøgelse og ikke en form for lærebog.
  • Spørgsmål der lægger op til en faglig undersøgelse i begge fag, og at opgaven kan ses som et argument for den konklusion, du når frem til.
  • Afgrænsning af din undersøgelse, så du kun står på mål for det, du gerne vil.

 

Eksempler hovedspørgsmål:

Ex. på et svagt hovedspørgsmål: ”Hvad kendetegner det moderne gennembrud? ” (Her mangler et fagligt problem, et fokus og et spørgsmål til sammenhænge)

Ex. på et bedre: ”Hvordan skildres kvindens position i samfundet omkring 1870 i Henrik Ibsens ”Et Dukkehjem”? (Spørgsmålet er præcist, fokuseret og kræver analyse og faglig vurdering).

 

Eksempler på tre problemformuleringer:

Her får du eksempler på tre konkrete problemformuleringer, som måske kan inspirere dig til at udforme din egen.

Læg mærke til,  at der i parentes står, hvilket niveau i opgaven de enkelte spørgsmål svarer til. Under ’Opgaveformulering’ kan du se, hvordan disse problemformuleringer er omsat til opgaveformuleringer.

Eksempel 1:

Hvad kæmpede arbejderne for i slutningen af 1800-tallet?

  • Hvad kendetegner arbejderbevægelsen i slutningen af 1800-tallet? (redegørelse)
  • Hvordan hænger arbejderbevægelsen sammen med Det Moderne Gennembrud? (Redegørelse)
  • Hvordan beskrives arbejdernes situation? (Analyse)
  • Hvilken debat var der om arbejderens situation i slutningen af 1800-tallet? (Vurdering/Diskussion)

Tekst:

Holger Drachmann (18) ”Engelske socialister”

 

Eksempel 2:

Hvordan bruges Holger Danske-figuren i første halvdel af 1800-tallets Danmark?

  • Hvordan udviklede nationalfølelsen sig i Danmark i løbet af 1800-tallets første halvdel og hvordan blev den udtrykt? (redegørelsen)
  • Hvordan karakteriseres Holger Danske i H.C. Andersens eventyr ”Holger Danske”? (analyse)
  • Hvordan og med hvilket formål bruger H.C. Andersen danske historiske begivenheder og personer i eventyret? (diskussion)

 

Eksempel 3:

Hvordan påvirkede frigivelsen af porno kønsrollerne?

  • Hvorfor blev pornoen frigivet i Danmark? (redegørelse)
  • Hvad var ideerne bag frigivelsen og hvordan blev de fremsat? (analyse)
  • Hvad var argumenterne imod en frigørelse? (analyse)
  • I hvilken grad kan man sige, at frigivelsen har opfyldt sit formål? (diskussion)

Tekster:

Bente Hansen (1978): ”Pornofrigivelse og kvindefrigørelse

Joan-søstrene (1982): ”Porno: Hvad er det og hvad gør vi ved det?”

 

Hvordan får jeg lavet en problemformulering?

Det kan være en lang og besværlig proces at finde frem til din problemformulering, og som sagt vil din lærer hjælpe dig med det i DHO-forløbet. Men et par gode råd er:

  • At bruge de klassiske hv-spørgsmål (hvem? hvad? hvorfor? hvordan? osv.) til at formulere spørgsmål til det, du finder interessant eller vigtigt indenfor emnet.

Når du har formuleret en række spørgsmål, skal du prøve at sortere i dem og vurdere dem. Hvilke virker vigtigst og mest overordnede? Efterhånden får du på den måde et greb om, hvad du skal undersøge i din opgave. Her kan du også få faglig hjælp fra din lærer eller vejleder.

  • En anden metode er kaldes for Flyums 7-punktsmodel. Den har også til formål at hjælpe dig med at indkredse dit problem. Den kan du læse mere om her.