Simon Kvamm på MDG 2016

 

Vores dygtige fotograf, Christian Mørkeberg, fangede stemningen til tirsdagens fællesarrangement med Simon Kvamms nye show ’Testing Testing’, der lige nu spiller for udsolgte huse rundt om i landet.

Her blev ny og spændende musik tilsat anekdoter fra Simon Kvamms egen tid på gymnasiet i Silkeborg, om at miste sin knallert og møde musikundervisningen med feministiske slagssange, om at være bange for at være alene og om at drømme sig væk til andre steder. Der var med andre ord musik, underholdning og gode grin for alle gymnasiets elever og lærere.

Vi mødte en helt nede på jorden-stjerne, der ikke var bleg for efter showet at hjælpe festudvalget med et filmklip, der skulle bruges til en reklame for fredagens café med temaet ’Valentines day’.

Tak for fantastisk god underholdning!