Opdatering (23/3-2020) vedrørende Coronavirus!

23-03-2020

Fra statsministerens pressemøde onsdag d. 11. marts kl. 20:30:

”Elever og studerende på alle uddannelsesinstitutioner sendes hjem nu – og foreløbigt to uger fra fredag”.

og

”Alle offentlig ansatte der ikke varetager kritiske funktioner sendes hjem fra arbejde fredag og foreløbigt to uger frem”.

Det er en træls situation vi står i, men sundhedsmyndighederne har sammen med regeringen fundet det nødvendigt at iværksætte ret omfattende tiltag for at få bugt med Corona/Covid-19. Skolens elever er derfor sendt hjem og følger nu tilrettelagt fjernundervisning af lærerne, som heller ikke er på skolen.

Af statsministerens pressemeddelelse d. 23. marts følger det, at hjemsendelsen er gældende frem til d. 13. april.

Man vil i de kommende uger kunne kontakte skolen telefonisk og pr. e-mail, ligesom der vil være et nødberedskab af personale på skolen. Nødberedskabet opholder sig primært i skolens administrationsområde. Så henvend dig der, hvis du har et uopsætteligt ærinde på skolen.

Rektor