Klageprocedurer

Praksis ved behandling af elevklager over læreres undervisning og pædagogiske virksomhed[1]

(Af: Rektor Lene Hauge, marts 2016)

 

Det væsentlige må være at få klaret problemer mellem lærere og elever så smertefrit og konstruktivt som muligt. Et godt middel til at fange problemer i opløbet er de obligatoriske undervisningsevalueringer med efterfølgende diskussioner og handleplaner.

Disse evalueringer SKAL finde sted mindst en gang hvert semester

 

Rektors tilsyn og ansvar

Rektor har det pædagogiske tilsyn og ansvar for skolens undervisning og eksamener og skal sikre, at love og bekendtgørelser overholdes. Rektor er her ansvarlig over for Undervisningsministeriet, der er den øverste myndighed på området.

 

Når elever/forældre klager

En klage kan komme til rektor fra elever eller deres forældre. Indtil en elev er myndig, er forældre og elev i juridisk forstand at betragte som én og samme person: dvs. forældre har ret til at vide og handle og bestemme alt på deres barns vegne.

Når en eller flere elever – eller forældre – beslutter at klage, kan de gøre det skriftligt eller mundtligt til rektor. Hvis det er en forældre, der klager, følger rektor altid op med en samtale med eleven.

Rektor spørger altid først, om eleven/eleverne har henvendt sig til den pågældende faglærer for at få problemet løst.

Der er typisk ét af nedenstående svar:

  • ”Ja, men det hjælper ikke”
  • ”Nej, vi tør ikke”
  • Eleven/eleverne har ikke forsøgt denne måde at løse problemet på.

Langt de fleste elev-/forældrehenvendelser med klager løses af rektor ved, at der henvises til faglæreren eller ved, at sagen kan afvises, fordi den er bagatelagtig eller åbenbart grundløs

 

Hvad klager eleverne typisk over?

  • Karakterer/vurdering af præstationer
  • Dårlig behandling
  • Dårlig undervisning
  • Forsømmelighed (fx mangler i tilrettelæggelse, skr. afleveringer tilbageleveres ikke inden for rimelig tid o.lign.)

 

Skriftlig eller mundtlig klage

Forvaltningsloven kræver ikke, at en klage skal være skriftlig. En elev/forældre/gruppe elever kan på basis af en mundtlig klage derfor godt have status som part i sagen. Af bevismæssige grunde skal rektor dog opfordre både forældre og elever til at indgive en klage skriftligt, men afvises dette, har rektor pligt til at notere elevens faktiske oplysninger ned og bruge dette notat som grundlag for partshøringen.

Ønsker en klagende elev/forældre/elever at være anonym(e), kan de ikke optræde som part, og rektor må vurdere, om der er grundlag for at sætte en undersøgelse i gang.

Rektor kan på ethvert tidspunkt beslutte, at der skal foretages en afgørelse i sagen, også selv om hverken elever eller forældre forlanger det. I så fald er der kun én person med partsstatus i sagen, nemlig den pågældende lærer.

Rektor vil som pædagogisk ansvarlig have en central rolle i alle sager, der vedrører en lærers undervisning.

 

Forvaltningslovens procedurer

Ved klager over læreres undervisning/pædagogiske praksis er det forvaltningslovens regler for partshøring, der er gældende. Forvaltningsloven findes på: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=105127#Kap5

I §19 står:

Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

 

Vejledning af klageren og lærerens stilling
Rektor er forpligtet til at yde klagevejledning og bistand til de elever/forældre, der henvender sig med henblik på at fremsætte en klage over en lærers undervisning eller pædagogiske praksis.

Hvis en klage ikke afvises, får læreren altid klagen til kommentering. Rektor er ikke enten elevens eller lærerens ”advokat”, men skal ud fra sagens oplysninger vurdere sagen nøgternt fra begge sider.

 

I  praksis

  1. Rektor modtager en klage (skriftligt eller mundtligt)
  2. Rektor gør elever/forældre opmærksomme på proceduren
  3. Læreren får kopi af klagen med en uges frist til at kommentere klagens punkter
  4. Rektor modtager lærerens kommentarer og indkalder læreren til møde, hvor læreren har ret til at have en bisidder med efter eget valg
  5. Rektor foreslår herefter en handleplan, der alt efter klagens indhold kan være, at
    1. læreren selv tager en snak med klassen om klagepunkterne (efter lærerens ønske kan rektor deltage i denne snak)
    2. rektor overværer en eller flere timers undervisning med efterfølgende møde med hhv. elever og lærer
    3. der aftales et møde med rektor, lærer og elever/forældre for at få løst problemet
    4. rektor skaber mulighed for supervision/faglig rådgivning ved evt. anden faglærer
    5. fagets fagkonsulent indkaldes for at yde faglig vejledning
  6. Der aftales opfølgende møde/evaluering for at vurdere, om den aftalte handleplan har haft en effekt

 

I tilknytning til ovenstående kan en afgørelse være, at

  • der ikke er grundlag for at kritisere lærerens undervisning. Sagen betragtes som afsluttet og får ikke yderligere konsekvenser.
  • lærerens undervisning har været mangelfuld, men er nu forbedret efter rådgivning. Der ydes fortsat rådgivning i en vis periode, hvorefter undervisningen forventes at være rettet op.
  • lærerens undervisning ikke lever op til kravene, og det vurderes, at situationen er af en sådan karakter, at det ikke er forsvarligt at lade læreren undervise. Der indledes en sag om uansøgt afsked. (Normalt er der forinden givet en påtale og en skriftlig advarsel – typisk ved gentagende klager – , før der skrides til evt. afsked, men hvis forholdene er tilstrækkelig alvorlige, så kan der afskediges uden forudgående advarsel.)

 

[1] Kilde: Redegørelse for denne problemstilling af Rektor Elsebeth Austin, Hjørring Gymnasium.