Internationale cafeer

På Munkensdam Gymnasium afholdes et par gange om året internationale caféarrangementer.

Formålet med disse arrangementer er at styrke det internationale perspektiv og knytte kontakter på tværs af årgange og landegrænser.

F.eks. afholdes i efteråret et arrangement, hvor man kan møde skolens udvekslingsstudenter over lidt kaffe og kage. Arrangementet er åbent for alle, men henvender sig især til elever med egen erfaring med udveksling.

I foråret afholdes endnu en café, der især henvender sig til vore 3.g elever. Ved dette arrangement er der mulighed for at møde nogle af skolens tidligere elever, der har opnået international erfaring f.eks. ved udlandsrejser eller ophold/studier i udlandet. Målet er at give råd og vejledning til elever, der måtte være interesserede i et udlandsophold efter studentereksamen.