Indbydelse til dimission fredag den 26. juni!

03-02-2020

Jeg har hermed den fornøjelse at invitere årets studenter og nærmeste familie (forældre og søskende) til dimission på Munkensdam Gymnasium fredag d. 26. juni 2020 kl. 10:00.

Dimissionen indeholder taler, sange, musik og overrækkelse af eksamensbeviser og varer ca. 2 timer. Herefter vil skolen være vært ved en lille reception i kantineområdet, hvor vi byder på et glas, mens der bliver taget studenterbilleder.

Formiddagen afsluttes med, at studenterne kører af sted i udsmykkede vogne.

Med venlig hilsen

Per Møller

Rektor