Dimission fredag d. 26. juni!

18-05-2020

Med den nuværende max. 10 begrænsning på forsamlinger, og den forventede opjustering til mellem 30 og 50 regnet fra d. 8. juni, vil Munkensdam Gymnasium ikke kunne afholde dimission under normale former. Ved den begivenhed plejer vi at være knap 1000 gæster og studenter.

Jeg har derfor i dag (d. 18. maj) meddelt skolens 3.g elever, at vi holder dimission som normalt med taler, sange, overrækkelse af eksamensbeviser mm. – men uden gæster udefra. Vi vil arrangere os således, at arrangementet streames og kan ses via skolens hjemmeside eller via skolens Facebook-side. Nærmere annoncering heraf kommer snarest.

Dato og tidspunkt er fortsat fredag d. 26. juni kl. 10:00-ca. 12:00.

Kommer der nye udmeldinger fra Undervisningsministeriet eller sundhedsmyndighederne, vil vi naturligvis tage disse i betragtning, og om muligt søge at nærme os den velkendte dimissionsform.

I løbet af de kommende uger vil et begrænset antal gæster udefra kunne besøge Munkensdam i forbindelse med markering af hue-på-hovedet. Spørg dit barn om tid og sted for dette. Eleverne har fået informationerne via skolens intranet Lectio.

Jeg håber på alles forståelse i en vanskelig tid!

Til de kommende studenter: Lykke til med eksaminerne!

Rektor