Vi glæder os til at se dig lørdag d. 25. januar mellem kl. 10.00 og 12.30, når vi holder Åbent Hus her på Munkensdam Gymnasium.
Til vores Åbent Hus vil du få mulighed for at møde os – elever, lærere, studie- og læsevejledere og rektor Per – se vores dejlige skole og ikke mindst blive klogere på, hvem vi er, og hvad du kan hos os. Du vil høre om de forskellige fag på stx, de studieretninger vi tilbyder og alt det, der foregår uden for undervisningen – og få svar på alle dine spørgsmål til din kommende ungdomsuddannelse.